“Seriøst? Hold da op, det er mange penge.”
Mark og Stine læner sig tilbage i spisestolene, og smiler over hele femøren. De nikker langsomt med hævede øjenbryn og bekræfter hvor fedt de synes det er.
“Helt vildt”, svarer Mark. 

“Hvor er det vildt – og så på så få år”, udbryder Malene. “Det må da også betyde at.….”

Han zoner ud. Kigger rundt i lejligheden, betragter møblerne, malerierne, planterne. Betragter dem. Det hele er lækkert her, nyt og alligevel tilpas afslappet. Fra 7’erne de sidder på, til Prada-stiletterne som Stine har taget på i aften. 

Så mange års venskab, folkeskole, legeaftaler hos hinandens forældre, gymnasium. Hele ungdomslivet med byture, sommerhusture, kærestesorger og kollegieværelser. Mark og ham har været igennem det hele sammen. 

“Vi har jo bare været virkelig heldige, altså. Det kunne lige så godt være gået galt. Markedet er jo umuligt at forudsige.”
Stines afmålte udmelding giver ham et par sekunders ro i maven. Mark nikker bekræftende, alt imens han fylder sit glas op og søger øjenkontakt omkring bordet. 

Måske er hans bekymring ubegrundet. Mark er jo stadig også bare…

“Men altså, det handler jo om timing” tilføjer Mark.
Dér var han, tænker han. Den nye Mark.
“Det er jo ikke kun held, Stine. Vi vidste hvor vigtigt det var at komme på markedet. Vi har spillet vores kort helt rigtigt. Vi har fandme styr på det shit her”.
“DU har styr på det, min skat. Du er fandme så sej” nærmest råber Stine, og kysser Mark med overdrevent lydspor og hænderne placeret på hver side af hans solbrune ansigt.

Hun har en lille sommerfugl tatoveret på højre arm, lige ovenover albuen. Han kan godt lide den slags tatoveringer, men Malene er slet ikke til tatoveringer, ikke engang de helt små. 

“Hvad skal I så nu?” spørger Malene med venstre arm hvilende på bordet, og et bølgende glas vin i højre hånd. Hendes brune øjne stråler, vipperne danser og smilet er tydeligt autentisk. Hun er oprigtigt glad på deres vegne. 

Så længe han kan huske, har Mark og ham været ens. Begge med gode trygge hjem, og en masse fælles interesser. Fodbold, sådan fandt de hinanden. Derefter grunge-rock, øl, fester og smøger. De klarede sig godt på gymnasiet, og kom begge ind på præcis de videregående uddannelser de drømte om. Gode karakterer og relevante studiejobs. De rejste rundt i Asien, og skålede i billige dåseøl på tvivlsomme plastikstole ved tvivlsomme restauranter sammen med tvivlsomme piger. Verden var deres, grinede de. “For nye eventyr!” sang de. 

Mark og Stine kigger nærmest fnisende på hinanden.
“Jamen, vi har jo faktisk budt på et røvlækkert hus på Frederiksberg”, svarer Mark og kører hånden igennem det halvlange mørke hår, som har præcis lige så meget fylde som da han var 21. 

“Ej, er det rigtigt?!” hviner Malene. “Må vi se billeder?”. Stadig helt oprigtig glad. 

De farvede små lamper indkapsler altanen, og lyset fra de store neonskilte på den anden side af søerne spejler sig i vandet. 

Nedenfor cykler grupper af unge mennesker forbi, nogle med løse sommerkjoler og bølgende lyse krøller. På vej på eventyr i nattelivet, med unge naive drømme og håb for fremtiden. Han puster røgen stille ud, og får øje på en gruppe unge mennesker, der har taget plads ved et af bordene på fortovet. 3 piger og 2 unge fyre. Det ligner sgu næsten.. Ja, måske for et par år siden.
De har ikke ret meget tøj på nogen af dem. Det er næsten midnat, men nyhederne har hele dagen skrevet om årets første tropenat, og den er sgu god nok, tænker han. Små løstsiddende toppe, og korte shorts. Den ene af fyrene har endda også bare arme, hvilket han desværre sagtens kan slippe afsted med. 

Han har svært ved at lade blikket slippe dem. Verden er deres. Hvem der dog bare igen kunne…

“Kommer du ikke ind igen, Lasse? Stine står ved i døråbningen og kigger på ham. 

“Jeg skal lige gøre den her færdig, så er jeg klar” svarer han og vifter forsigtigt med håndleddet.
Hun træder et par skridt frem og stiller sig ved siden af ham, krydser armene og hviler dem på gelænderet, imens hun kigger sørgmodigt ud over det Københavnske natteliv. 

“Jeg kommer sgu til at savne det her” sukker hun.
“Det kan jeg godt forstå. Det er også et særligt sted – og den udsigt her”
“Ja, det kan sgu noget, altså. Det kan det virkelig. Hvad med dig og Malene? Bliver I boende i Brønshøj? 
Hun kigger kortvarigt på ham med oprigtigt nysgerrige øjne, men lader så blikket finde vej mod en taxa nede på gaden, som to meget berusede mænd i en fornuftig alder har store udfordringer med at komme ud af. 
Hun er smuk som hun står der, med sommerkulør, lyst hår og ungdommelige træk i sin elegante røde sommerkjole. 

Han får øje på endnu en tatovering, placeret lige på siden af kroppen tæt på det højre bryst. En lille saks, ligner det.. Den må være ny. 

“Jeg ved det ikke” svarer han.
“Altså, vi har det jo meget godt der, og huslejen er ikke alt for høj”.
“Nåh ja, I bor til leje der. Det er sgu da også rigtigt. Fortryder du at I ikke har købt noget?” Hun kigger igen nysgerrigt på ham, men ser ud til at kende svaret på forhånd. 

Selvfølgelig gør han det. Helt vildt. 
“Jaa, det kan jeg godt ærgre mig over nogle gange. Men det var bare ikke en mulighed for os.”
“Nej, det er fandme også hårde vilkår her i byen” griner hun, alt imens hun lægger hånden på hans skulder og giver den et lille klem.
“Skal vi ikke gå ind? Mark har købt en virkelig god flaske champagne – og vi kan også lave drinks senere. I er mest til G&T, right?” 

Uden at vente på svaret, vender hun sig og går indenfor. 

Han står igen alene tilbage. Få meter derfra er de unge mennesker godt i gang med et par fadøl, og de to ældre herrer har ganske vist fundet vej ud af taxaen, men er ikke nået meget længere end til en træt gammel bænk tæt ved kanten til søen, hvor de har fundet et par øl frem fra tasken. De griner højlydt, og skåler som verden var deres, og at den nu halvtomme flaskeøl er deres første øl sammen på et helt nyt eventyr. 

Og hold nu kæft, de jagtede damer sammen, Mark og ham. Unge spændende piger. Hev hver sin med hjem, og mødtes over pizza dagen efter til historiefortælling og obligatoriske overdrivelser. Derefter gjorde de det igen samme aften. Enten med nogle gutter fra Marks studie eller hans studie, det var ligegyldigt, bare de var sammen om det. Mark var der for ham, da hans mor gik bort. Han ringede, lyttede og forstod. En topklasse-kammerat. 

Han får lyst til at tænde en ny. Blive stående lidt længere og betragte livet, de begejstrede ældre herrer og de struttende unge kvinder med fadøl og fart på. 

En let vibration i lommen vækker ham fra hans stille voyeur-liv. En besked fra Malene lyser op på skærmen.

Er du ikke sød bare at prøve ikke at være så fucking obvious?

Han vender sig rundt og kigger ind i lejligheden. Mark og Stine står i køkkenet med en stor champagneflaske og hvad der helt sikkert er en dyr belgisk chokolade fra et eller andet helt særligt område ved nogle bjerge et sted. Malene sidder ved det rustikke plankebord med sin telefon i hånden og kigger direkte på ham. Grimassen er præcis lige så autentisk som smilet tidligere. Hold kæft, hvor er hun bare kedelig altså. 

Så længe han kan huske, har Mark og ham været ens. Lige indtil de ikke var det længere.