Bibliotek
Herunder finder du alle noveller samlet på ét sted. De er hverken sorteret efter forfatter, tema eller andet, og er placeret i vilkårlig rækkefølge. Ved du ikke helt hvad du søger, kan du altid browse frit i denne sektion, læse de korte præsentationer og vurdere om det kunne være noget for dig. Du har selvfølgelig også muligheden for at søge specifikt, hvis du ved præcis hvad du leder efter.
Spejlet
5,6 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
Spejlet er en moderne ungdomsnovelle, som tager udgangspunkt i en teenagers udfordringer. Den tager fat i klassiske tematikker såsom identitet, seksualitet, mobning mv.
Selve handlingen er centreret om en fest, hvor hovedpersonen alene deltager grundet sin forelskelse i Louise.
Vores hovedperson er fanget på badeværelset, hvor fornemmelsen af tid og sted forsvinder. Som tiden går bliver det sværere at komme væk fra situationen, som tilspidses af ventende gæster på den anden side af døren.
På badeværelset hænger et spejl, der igennem hele novellen taler til hovedpersonen og tilbyder en let men endegyldig udvej.
Novellen kan med fordel benyttes i et større forløb om ungdomsliv og seksualitet, hvor især hovedpersonen fortjener en grundig analyse.
Det er jo bare en sprinklervæske
4,2 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
“Det er jo bare en sprinklervæske!” er en satirisk samtidsnovelle, der tematiserer selvbedrag, dobbeltmoral og sociale hierarkier.
Fortællingen følger en mand, der ser sig selv som moralsk overlegen og bedrevidende i forhold til sine omgivelser. Hans indre monolog afslører foragt for andre menneskers valg og livsstil – indtil han selv bliver konfronteret med en banal, men afslørende forseelse i supermarkedets parkeringsplads.
Novellen afdækker, hvordan selv små handlinger kan afsløre hykleri, og hvordan selvbillede og virkelighed kan stå i skærende kontrast.
Novellen kan med fordel bruges i et forløb om moral, selvopfattelse og moderne hverdagssatire, hvor især fortællerens selvretfærdighed indbyder til kritisk analyse.
Gentoftehabitten
4 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
Gentoftehabitten er en ungdomsnovelle, der sætter fokus på datingkultur, sociale facader og svigtende venskaber.
Fortællingen følger Sarah, der modvilligt tager på blind date med den selvoptagede Joakim. Han fremstår som indbegrebet af overfladisk overklassekultur, hvor materielle goder overskygger ægte nærvær.
Kontrasten mellem Sarahs egne værdier og Joakims prangende selvfremstilling skærpes, da en uventet besked fra hendes veninde Viola vender aftenen på hovedet og afslører en dybere konflikt i venindeforholdet.
Novellen kan med fordel indgå i et forløb om ungdomsliv, sociale relationer og identitet, hvor især spændingsfeltet mellem autenticitet, venskab og overflade kan analyseres og diskuteres.
Muligheder
3,6 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
Muligheder er en moderne ungdomsnovelle, som tematiserer skoletræthed, fremtidsangst og ungdommens søgen efter identitet og anerkendelse.
Novellen kredser om Lisa, der kæmper med manglende motivation i skolen, konflikter med familie og lærere samt en oplevelse af, at hendes valg alligevel ikke har betydning.
Efter en samtale med hendes lærer, hvor der for alvor sættes en streg under at Lisa ikke går den bedste fremtid i møde, vælger hun at udfordre normer og krav for omgivelserne og skabe sine egne muligheder med et par udfordrende sms’er.
Novellen kan med fordel indgå i et forløb om ungdomsliv, identitet og ansvar, hvor især spændingsfeltet mellem samfundets krav og den enkeltes valg åbner for en dybere analyse.
Værelset
4,9 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
Værelset er en moderne ungdomsnovelle, der tager udgangspunkt i en teenagers udfordringer med deling af billeder. Den tager fat i klassiske tematikker såsom identitet, seksualitet, mobning, skyld, ansvar mv.
Selve handlingen er centreret om Cecilia, der i en periode har været kærester med Magnus. Da hun afslutter forholdet, vil Magnus have hævn over hende. Cecilia er til fest, og til netop denne fest har Magnus bedt hende om at udføre en opgave. Cecilia får løst sin opgave, men med hvilke konsekvenser?
Novellen lægger op til en nutidig debat omkring deling af billeder og personligt materiale, og med små beskrivelser af Cecilia og hendes miljø, kan det være relevant at beskæftige sig særligt med hende som karakter.
Novellen er koblet til novellen ”Entréen”, og de kan med fordel læses i forlængelse af hinanden.
2.935.000 kroner
4,3 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
“2.935.000 kr.” er en realistisk samtidsnovelle, der tematiserer venskab, jalousi og sociale skel.
Fortællingen følger Lasse, der besøger sin gamle ven Mark og hans kæreste Stine. Samtalen om boligmarkedets gevinster og drømmen om det perfekte liv bliver en kontrast til Lasses egen usikkerhed og frustration over de valg, han og kæresten Malene har truffet.
Novellen undersøger, hvordan venskaber kan forandre sig, når livsbaner skilles, og hvordan succes, penge og status kan skabe både afstand og selvrefleksion.
Novellen kan med fordel indgå i et forløb om identitet, livsvalg og sociale forskelle, hvor især relationen mellem Mark og Lasse rummer potentiale for analyse og diskussion.
Køkkenet
5 normalsider
Af Mikkel Nørrelund
Køkkenet er en moderne ungdomsnovelle, der tager udgangspunkt i en teenagers udfordringer. Den tager fat i klassiske tematikker såsom identitet, mobning, seksualitet, familieliv mv.
Selve handlingen udspiller sig i husets køkken, hvor hovedpersonens forældre er midt i et skænderi. Vores hovedperson lytter med fra trappen, og sideløbende med skænderiets udvikling får vi et billede af livets besværligheder for vores hovedperson og familien. Han tager en ”aktiv” del i skænderiet, og pludselig er intet som det plejer at være.
Novellen lægger op til en grundig tekstnær analyse af personer og miljø, og måske en særlig fokus på musikkens betydning for både hovedperson og fortælling.
